Vælg en side

Kundeservicemedarbejder (deltid)

København

Kundeservicemedarbejder (deltid)

Er du på udkig efter et deltidsjob, og har du lyst til at yde verdens bedste og mest empatiske kundeservice med et glimt i øjet?

Omnigame er i hastig vækst, og vi er på udkig efter en Kundeservicemedarbejder til vores online spilside PIP.DK.

Omnigame består af et team af dedikerede mennesker – alle med iværksætter drive – og vi har brug for ”the best in class” til vores team. Vi udvikler unikke avancerede spilleautomater, og driver online casino’et PIP.DK med officiel dansk licens.

 

Om stillingen:

I tæt samarbejde med vores Head of Customer Service, vil du være ansigtet (stemmen) udadtil og være med til at sørge for at vores kundeservice altid er i topklasse, og at spillerne på PIP.DK føler sig i trygge hænder. Vi har pt. Danmarks højeste Trustpilot score indenfor vores branche, og den får man kun, hvis man leverer verdens bedste kundeservice!

Hos Omnigame er der kort vej fra idé til handling, og du vil blive del af en helt unik iværksætterånd, med masser af mulighed for at influere vores forretningsgange. Der vil være grundig oplæring i vores systemer, samt i relevant lovgivning vedr. spilbranchen osv. Erfaring fra spilbranchen er ikke et krav – det er vigtigere, at du brænder for god service og for at afslutte en samtale eller mailkorrespondance med en glad og taknemmelig kunde i den anden ende.

 

Arbejdsopgaver:

Interaktion med vores søde kunder, via email, chat og telefon – herunder generel hjælp til spil, hjemmeside og rådgivning om ansvarlighed.

 

Dine kvalifikationer:

Vi forventer, at du kan identificere dig med følgende:

  • Erfaring med fremragende kundeservice, både på skrift og telefonisk
  • Mestrer at være empatisk i formidling, og kan formulere dig på perfekt dansk
  • Er god til Excel, Gmail og Windows
  • Evt. studerende og kan arbejde primært i weekender
  • Er åben, imødekommende og villig til at lære nyt

 

Hos Omnigame får du mulighed for at:

  • Nyde et godt og socialt arbejdsmiljø med fantastiske kollegaer
  • Lade din mening blive hørt og påvirke vores virksomhed
  • Få en lynhurtig computer stillet til rådighed
  • At arbejde hjemmefra og på kontor i indre København med lækker frokostordning og metro lige om hjørnet.

 

Søg stillingen:

Du kan ansøge om stillingen via mail. Vedhæft dit CV og en kort, motiveret ansøgning. Vi holder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.

Titlen i emnefeltet i din mail: Ansøgning til jobbet som Kundeservicemedarbejder.

Arbejdstid: Deltid/Studiejob, 8-10 timer om ugen
Arbejdssted: København K
Virksomhedens størrelse: 20-30 kollegaer

Kontaktoplysninger:
Nini Bodé – Head of Customer Service
E-mail: nmb@omnigame.dk